Kalundborg kommunalbestyrelse besluttede på mødet i marts 2018, at iværksætte en proces, som skulle give adgang til Kalundborg Havns Ny Vesthavn ad det private vejstykke, som ejes af virksomhederne Ørsted og Interterminals, der ligger lige før Ny Vesthavn. Forståeligt nok, for det er en væsentlig forudsætning for, at det nye anlæg kan komme igang med at tjene penge, at der kan køres til og fra. Et problem, som Kalundborg Havn nok har forregnet sig på med hensyn til en løsning, som skal findes med hjemmel i Privatvejsloven. Se fremstillingen nedenfor i referatet fra det pågældende kommunalbestyrelsesmøde.
Da der her et år senere ikke syntes at være sket noget i sagen, søgte vi aktindsigt. Se nedenstående dokumenter. DET TYDER PÅ, AT OGSÅ KOMMUNEN HAR FORREGNET SIG – det ser efter dokumenterne ud til, at navnlig Interterminals, der driver det store tankanlæg, “Asnæs Oil Terminal” har betænkeligheder ved en kommende tung trafik i større omfang forbi deres anlæg, som iøvrigt i lighed med Asnæsværket og Equinor-raffinaderiet er en risikovirksomhed.
Kommunen har i forbindelse med aktindsigten henledt opmærksomheden på, at problemstillingen har genereret yderligere to sager. Disse overvejer vi også at opnå aktindsigt i.
Problemet skal som nævnt løses efter Privatvejsloven, der ser ud til at give kommunen vide beføjelser i forhold til ejerne af vejen. Men ejerne kan også påklage kommunens afgørelse til Transportministeren – så der skal træffes en så juridisk holdbar afgørelse af kommunen, som overhovedet muligt.
Det ser ud til, at Kalundborg kommune og dens selvstyrehavn har en udfordring her!
På et kommunalbestyrelsesmøde den 29. november 2017, stod den daværende bestyrelsesformand for Kalundborg Havn, Jakob Beck Jensen, og bekræftede, at ” alle formalia er i orden” til Ny Vesthavn. Det var de således ikke.
Se alle dokumenter fra aktindsigten her:
326_2019_146209_Dokumentoversigt_aktindsigt_vejret_ny_vesthavn_24_
326_2018_306635_Bilag_3___Deklaration_om_interne_arbejdsveje___Asn
326_2018_304229_Bilag_4__Bæreevnenotat_m_bilag_Asnæsvej_2017
326_2018_96765_Referat_fra_møde_den_2._oktober__BECHBRUUN_Legal.F
326_2018_96765_Referat_fra_møde_den_2._oktober__BECHBRUUN_Legal.F 326_2018_96734_SV__Referat_fra_møde_den_2._oktober__BECHBRUUN_Leg326_2018_96736_VS__Kalundborg_Havns_adgang_via_Asnæsvej__BECHBRUU
326_2017_335794_Bilag_1___Vejforhold___Asnæsvej_vest_til_Ny_Vest_H (1)
326_2018_102277_VS__Ny_Vesthavn___vejadgang_Henvendelse_fra_Uffe_K
326_2018_96873_SV__Ny_Vesthavn___vejadgang
326_2018_102279_VS__Ny_Vesthavn___vejadgang
326_2018_103973_Telefonnotat_vedr._AOT_KK_21022018
326_2017_321178_Beslutning_om_tildeling_af_vejret_i_forbindelse_me
326_2018_105243_VS__Inter_Terminals_og_forhold_vedr._etablering_af
326_2018_322580_Udkast_til_afgørelse_om_vejret_efter_privatvejslov
326_2019_145608_Afgørelse_om_aktindsigt__i_sagsnr._326_2017_43061_ (1)
Seneste kommentarer