Stor turistdag !! ???
Der kommer 1 krydstogtsanløb i 2018, der blev aflyst 5 anløb i 2018 af TUI, der foretrak København i stedet.
I Nordvestnyt tirsdag d. 29. august udtaler havnedirektør Bent Rasmussen på sin sædvanlige propagandamanér at: ”Vi er altid glade for at byde velkommen til Saga Cruise, som er en af vores faste gæster indenfor krydstogt”. Hvis man læser skibets sejlplan for 2019, kan man konstatere at også dette rederi har valgt Kalundborg fra, som anløbshavn på deres Baltic cruises, hvorfor mon? Så faste gæster er der vist ikke flere af.
Vi har tidligere forstået, at havnen selv besad de kompetencer, der skulle til, og dermed skulle udgøre garantien for at Ny Vesthavn er det gode projekt, som det lanceres som. Men måske er der langt mellem ideerne? Nu søges der i hvert fald efter en tusindkunstner, der skal promovere cruise, container og arealudlejning for havnen, der er i ”en rivende udvikling.
Det ville klæde havnen at redegøre for, hvor meget der nu er udlejet, hvordan det ser ud med kommende cruise anløb, og om godsmængden mon stiger, så Kalundborg igen kommer med under kategorien ”større Danske Havne” i Danmarks Statistik efter endnu et år med nedgang i 2017, hvor havnen røg ud at denne kategori grundet stadig faldende godsomsætning.
Jan Fich
Debatindlæg fra Nordvestnyt 31. august 2018
Seneste kommentarer